EM-optakt. »Da jeg begyndte at spille, var fodbold stadig en drengeting. Men jeg tænkte ikke så meget over det med køn.« Landsholdsspilleren Isabella Obazes historie er historien om dansk kvindefodbolds gearskift fra glemt minoritet til selvbevidst mainstream.
På den store scene
Fotocollage: Mai-Britt Bernt Jensen. Originalfoto: Kent Rasmussen, Scanpix
På Marienlyst Strandhotel råder en stikkende, forventningsfuld stemning. Det er sen eftermiddag, og sommersolen fylder de store lokaler. Udenfor flyder flere gæster i de blåhvide strandstole med udsigt til Øresund, i sandet ligger en glemt drink. Vi er i Sommerdahl-land, og ingen tør udelukke, at Peter Mygind netop i disse timer er på jagt efter endnu en jovial morder i Helsingør og omegn.
Her skyldes spændingen imidlertid ikke fiktionens strandvaskere, men virkelighedens EM i fodbold, som nærmer sig. Vi er få dage fra afrejsen til Schweiz, og kvindelandsholdet er i færd med de sidste forberedelser. I den ene fløj af det fashionable hotel er opsat et interimistisk fotostudie, hvor spillerne på skift ifører sig det rød-hvide spillesæt for at stille sig under softboxenes bløde lys. »Nogen, der har set en størrelse medium i shorts?«
Del:
