Opsang. Weekendavisens operaanmelder, Peter Johannes Erichsen, forklarer, hvorfor vi skal droppe fikseringen på operaklassikernes aktualitet og i stedet lytte til musikken.
Nyd tidsrejsen, drønnert
Richard Wagners barnebarn Wieland Wagner var sammen med sin bror Wolfgang i 1951 mester for at genåbne festspillene i Bayreuth. For Wieland var det som scenograf og instruktør helt magtpåliggende at bryde med den tradition, der havde været toneangivende under naziregimet. Da stadig kun værker af Richard Wagner via en klausul må opføres i festspilhuset, var det vigtigt for Wieland at skaffe sig et »Winter-Bayreuth«, hvor han kunne udfolde sine rige evner med andre komponister på programmet.
Det blev operahuset i Stuttgart, hvor Wieland uden for sommersæsonen i Bayreuth fik et frodigt virke indtil sin tidlige død som 49-årig i 1966. Som gæsteinstruktør nåede han også at iscenesætte Richard Wagners Den flyvende hollænder og Tannhäuser samt Richard Strauss’ Salome på Det Kongelige Teater i København. Den intrikate personregi og det intense lysarbejde forfaldt hurtigt i årene efter, den markante scenografi bestod længere, med hollænderens spøgelsesskib som et urokkeligt clou, når det kom bragende ind med stævnen afpillet som brystkassen på et skelet.
Del:
