I juni beskrev Elisabeth Åsbrink i denne avis Sverige som et land uden et »vi« – et sted med tusind virkeligheder, hvor ingen ligner nogen anden, og hvor man derfor – muligvis – har svært ved at forstå tanken om den åndelige oprustning, som den danske statsminister, Mette Frederiksen, har talt om, selvom behovet for en sådan oprustning er indlysende.

Det er jo ikke kun virkelighederne, der er mangfoldiggjort og er blevet til flere tusind. I de vestlige velfærdsdemokratier er det de færreste, som i første og måske endda i tredje ombæring opfatter sig selv som medborgere i en nation; de fleste har en meget mere afgrænset identitet defineret af mor og far, hvid eller sort, moderat eller socialdemokrat. Selvforståelsen er blevet individuel snarere end kollektiv.