Når Hamlet ytrer den berømte replik »tiden er af led«, sigter han som minimum til to ting. Den ene er åbenlys: Mordet på hans far begået af hans egen onkel, Claudius, har omstyrtet den eksisterende orden og kunstigt forkortet faderens tid på jorden.

Den anden er mindre åbenlys: Det er en metakommentar, der varsler, at handlingen vil udspille sig i en forvrænget virkelighed. Vi vil beskue et troldspejl, hvor sædvanlige logikker er sat ud af spil. Hvorfor arver den 30-årige Hamlet eksempelvis ikke tronen i stedet for sin onkel? Han er mere end gammel nok. Denne absurditet, der er så central for at forstå Hamlet, kræver dog, at man er opmærksom – ellers opdager man slet ikke, hvor meget der er gået af led.