NEVADA, USA – På et klippestykke ved bjergene i det nordlige Nevada har en ung mand hugget sit navn ind i en sten. »GEORGE N. JAQUITH, JULY THE 16th 1852 from Wis,« står det. Den 24 årige pioner var draget afsted mod vest sammen med sine brødre fra Wisconsin.

Det er nemt at gætte sig til, hvorfor han fik lyst til skære sit navn i evigheden i det område, der går under navnet Black Rock. Han var lykkelig over at have krydset den store flade sø Lake Lahontan, der dækkede det meste af det nordlige Nevada. Den tørrede ud for 9.000 år siden for derefter at blive opfyldt af vulkansk aske. Kun enkelte dødsforagtende fugle har sidenhen dristet sig derud.