Mufasa. Savannens luksuspelsede overhoved. Mufasa. Tvunget i døden ved sin bitre bror Scars pote. Mufasa og hans livløse løvekrop, som lille Simba synker sammen over sammen med hundreder af millioner af stødhulkende seere over tre årtier. Mufasa. Kærlig og bestemt fader. En økokritikkens tegnefilmsideolog med sit cirkulære natursyn, sine floskler om altings forbundethed, arternes indbyrdes afhængighed.

Det er sådan, vi husker den store patriark i et af populærkulturens syv vidundere, Disneys udødelige og rekordpopulære animationsfilm Løvernes konge fra 1994. Mufasa er sorgens og savnets objekt og det patriarkalske kald fra det hinsides, som bringer skyldpåduttede Simba tilbage fra sin hippiekollektivistiske eksiltilværelse for at vinde tronen fra Scar.