Jeg var oppe at få en drink og ryge smøger hos en bekendt i bygningen ved siden af mit atelier. Det er en ven med en lang historie inden for jazzen i København. Jeg nævnte for ham, at Louisiana snart ville udstille en amerikansk kunstner, som måske ville interessere ham, en billedkunstner, hvis ambition det er at lave film, som Miles Davis laver musik, og med samme kraft som technoen fra Detroit, som er mere min jazz. Så gik han ud på toilettet og kom tilbage med The New Yorker og slog op på det interview med Arthur Jafa af Calvin Tomkins, jeg også selv var i gang med at læse: »Ham her? Han lyder jo helt fantastisk!«

MAGNUMB, som udstillingen hedder – et hybridord, sammensat af stor (magnum) og følelsesløs (numb) – er kurateret af Mathias Ussing Seeberg i samarbejde med Arthur Jafa, som dog har hængt hele udstillingen op via fjerninstruktion. Det er Jafas til dato mest omfattende udstilling og er museets egenproduktion med en række værker specielt produceret til udstillingen, der består af fem videoer og en lang række tryk, vægobjekter, installationer og skulpturer fra perioden 1988-2020. Et slags retrospektiv, kunne man vel godt sige, selvom det ikke er det.