Megalomani. Stormfloden i november 1872 ændrede Lolland for altid. Skibe sank, folk døde, dyr druknede, og huse forsvandt. I katastrofens aftenland opstod et kulturlandskab, der var bedre indrettet til fremtiden og kommende katastrofer. Men friheden til at redefinere naturen har en pris – også i Lalandia.
Mennesker og maskiner
På vej op ad trappen fra omklædningen har jeg udsigt til brede hofter, blødt kød og appelsinhud. Jeg har min datter i hånden. Som de mange andre børn vil hun gerne hurtigt uden om de gangbesværede koner, håndværkerfædrene og de trænede kvinder, der løfter en spiseforstyrret knokkelfod et skridt ad gangen op ad trappen til badelandets indkapslede tropeland.
Da vi kommer fri af kælderhalsen, mærker jeg lyset mod min ryg. Den kolde vintersol, der alligevel giver noget fra sig, når den falder ind i det store drivhus ved kysten, hvor mennesket, den kødfulde abe, kan bade sit tunge legeme, eksende under sin egen vægt.
Del:
