Nye vibrationer. Stemningen omkring Donald Trumps indsættelse i dag er meget anderledes end i 2017.
Mega MAGA-maskulin energi
Det bliver en MAGA-fest. Vejret er ikke på Donald Trumps side, der er så iskoldt i Washington, D.C., at indsættelsen af den 47. præsident er rykket inden døre. Til gengæld bakker Village People op, de optrådte ved Trumps Victory Rally i går, han var med dem på scenen, og orkesteret fejrer ham også ved et par indsættelsesballer i aften.
Diskogruppen er især forbundet med ørehængeren »YMCA« fra 1978, der er kendt som en hyldest til et lykkeligt og lystfuldt homoliv. »YMCA« er også en af Trumps yndlingssange, i hvert fald har den virket som soundtrack til utallige af hans valgmøder, og han har gjort det til en vane at vrikke med armene på sin helt egen måde: »YMCA« er et hit, de fleste kan danse til, faktisk kan det være vanskeligt at både sidde og tie stille, når omkvædet gjalder; »It’s fun to stay at the YMCA!«
Del: