Dokumenteret. CPH:DOX er i år tilegnet klimakrisen. Bag den pligtopfyldende åbningsfilm gemmer sig en perlerække af klimakritiske film, der faktisk får én til at indse, at noget må gøres. Weekendavisen rapporterer fra hjemmebiografen.
Med sælens øjne
Dan Jørgensen fifler utålmodigt med sin kuglepen. Med hævede bryn og velkendt panderynkeri ser han direkte ind i kameraet: »Det er bare ikke til at holde ud at tænke på,« siger han og ryster på hovedet. Fra kontoret på Christiansborg forklarer han, hvordan effekterne af klimaforandringer vil accelerere i de kommende årtier. Og konsekvenserne er uoverskuelige. Det er det, der ikke er til at holde ud, og det er derfor, at »nogen må gå forrest og gøre noget«, som han siger.
Bag ham hænger et fotografi af cyklister i København, nedenunder står fire vindmøllemodeller, og det er underforstået, at Socialdemokratiets klima- og energiminister er en af de handlekraftige og ansvarsbevidste »nogen«, der går forrest.
Del: