Møllers have. Blomsterbølge efter blomsterbølge ruller ud over have og landskab, og nu er turen kommet til maj måneds omfattende blomsterflor.

Majhaven

Hver eneste af årets måneder har sine fortrin og herligheder – selv den forkætrede november; men det er uden tvivl maj måned, der begejstrer de fleste allermest. Det er velbegrundet, når Holger Drachmann i sin »Maj-Vise« fra 1897 kan erklære: »rundt i verden er dejlige riger/ ingen vår som en maj i vort land!« Pollenallergikere er vist de eneste, der ikke imødeser de blomstrende forårsmåneder med uhæmmet glæde.

Selvom klimaændringerne har fremrykket mange fænomener og begivenheder i tid, i forhold til hvordan det var for årtier siden, er maj stadig årets helt store løvsætnings-, blomstrings- og fuglesangsmåned; de seneste af forårets trækfugle, nattergal og mursejler, ankommer i maj måned og føjer dermed de sidste stemmer til det allerede omfattende fuglekor, ligesom også de senest udspringende træer, herunder robinien, får indledt udfoldelsen og deres bidrag til løvdække og blomsterfest.

skovnat
(f. 1957) er forstkandidat fra 1983. Han er deltidsansat på GEUS, hvor han bl.a. arbejder med naturskovsdynamik, vegetationshistorie, biodiversitet og naturbeskyttelse. Desuden selvstændig konsulent med rådgivning, formidling og naturforvaltning (bl.a. på Rungstedlund) som hovedopgaver. Han har været redaktør på skovbindet i ’Naturen i Danmark’ og er forfatter og medforfatter til bøger om træer og buske, Danmarks skove, insekter, Grønland, snapseurter m.v. Han har skrevet fast om have og natur samt lejlighedsvist om bl.a. træer, skov, sten og Østgrønland på Weekendavisen siden 2004.

Andre læser også