Modbilleder. Fotografiet sætter kroppe i bås og kan have ødelæggende effekter for selvværdet. Men det kan også anvendes til at nedbryde grænser og stereotyper. En håndfuld nye fotoprojekter viser hvordan.
Magtfuldt billedsprog
Siden sin opfindelse har fotografiet elsket kroppen. Gennem det fotografiske blik på netop den har vi op gennem mediets historie spejlet os i, sammenlignet os med, identificeret os med berømtheders og fotomodellers perfekte kroppe.
Men samtidig har kunstnerne også altid leveret modbilleder, der nuancerer og korrigerer: André Kertész' surrealistisk forvredne kroppe fra 1930erne eller Claude Cahuns kønsflydende selvportrætter fra samme periode. Joel-Peter Witkins eller Catherine Opies smukt skildrede meget tykke s/m-kroppe i 1980erne og 1990erne, Hannah Wilkes eller Jo Spences selvportrætter af deres egne kræftramte kroppe omkring 1990, Rineke Dijkstras sårbare teenagekroppe fra samme periode. Bare for at nævne nogle fotoklassikere.
Del: