Mærkedag

Indtil den formiddag i efteråret havde jeg et selvfølgeligt og anstændigt forhold til loven og dens grænser, men så kom damen med dokumenter og professionelt baseret nysgerrighed. Det var ved kvart i 12-tiden, det var fredag, og af en glemt grund var både min kone og jeg hjemme og spiste endda sammen en tidlig frokost. Den fremmede bankede ikke på, men jeg kunne se en ukendt bil komme ind på gårdspladsen og gik ud for at se, hvad der mon kunne være på færde.

Med selvfølgeligt og anstændigt mener jeg, at jeg vækket om natten, som man siger, nok kun ville kunne komme i tanke om ét lovbrud. Det var dengang, jeg fik et bødeforlæg for at hænge plakater op for VS til fremme af den socialistiske revolution og alle menneskers efterfølgende lykke (lige så snart den måske lidt, ja, bøvlede tid med proletariatets diktatur var overstået, men det er et sidespor). Følte jeg ikke dengang en sær stolthed over mit subversive stempel, samtidig med at jeg egentlig var lidt flov, fordi lov er lov, og lov skal holdes?