Græsk tragedie. Odysseen på Det Kongelige Teater sender dønninger helt frem til tider med nakkeskud.
Kyklopisk
To år før sin død i 1796 gav Katharina den Store ordre til opførelsen af Odesa. Enhver by, der har den lykke at blive bygget i 1700-tallet, Sankt Petersborg, eller genopbygget, Dresden, bliver næsten naturnødvendigt en skønhedsåbenbaring. Så må der bare ikke komme nogen i de følgende århundreder og ødelægge dem. Odesa fik navn efter Odysseus, som havde været på de kanter, og kejserinden sørgede lige for at gøre navnet feminint.
I filmhistorien vil byen leve næsten evigt på grund af den 200 trin lange pragttrappe ned til havnen, som i Eisensteins film fra 1925, Panserkrydseren Potemkin, er genstand for en massakre på vinkende civilister, der tiljubler det oprørske skib. Det nu sænkede krigsskib Moskva kunne vel meget let have pulveriseret den trappe. Det kan nok nås endnu. Hos Eisenstein besvarer Potemkin hvidgardisternes massakre inde på land med en salve, der får marmormonumenter til at rejse sig i vrede. Sådan noget ser vi hellere.
Del: