Det handlede ikke om bukserne.

Så meget kan vi slå fast noget tid efter, at Gift ved første blik lukkede og slukkede for denne sæson. Et af de dramatiske højdepunkter var, da politimanden Lasse blev emaskuleret for åben skærm af sin kone Dorthe. Under en gruppeterapi, der ellers skulle være et trygt rum, sagde hun, at hun havde svært ved at håndtere hans flyvske energi, og at hun flere gange skulle minde ham om at tage bukser på.