A la carte. Fald i fortidens kaninhuller i selskab med David Bowie, nyd sensommersolen til weekendens køfestival, og bliv inspireret til nye madretter. Denne uges anbefaler er Peter Boier.
Kulturanbefalinger
Podcast
Kaninhul 1
Kender De det, at man pludselig har lyst til at høre to granvoksne hvide mænd i alderen 50-60 gennemgå de første to år af Første Verdenskrig? I otte timer? Med mere eller mindre gakkede stemmegengivelser af folk som Winston Churchill og en nærmest manisk besættelse af de flotte overskæg fra den tid? Jeg er ikke den første og næppe den sidste, der anbefaler podcasten The Rest Is History, men den seneste måneds tid har jeg nærmest ikke kunnet bevæge mig udenfor uden at have Tom Holland (ikke ham fra Spiderman) og Dominic Sandbrook i ørerne, mens de har gennemgået Den Store Krigs første par år. Det er virkelig velformidlet, og jeg har mindst tre-fire gange grint fjoget og ubehageligt højt i fitnesscentret. Og det gør man altså ikke sådan et sted.
Men hvad værre er, så har podcasten en tendens til at sende mig ned i nogle dybe Wikipedia-kaninhuller, hvor jeg får støvet noget mærkelig paratviden op. Ved De for eksempel, hvorfor Istanbul-lufthavnen Sabiha Gökçen hedder netop det? Det viser sig, at kvinden bag navnet regnes for verdens første kvindelige jagerpilot. Og hun var adoptivdatter af Tyrkiets landsfader, Kemal Atatürk, der videre var en ung officer under Osmannerrigets forsvar af Gallipoli i 1915. Nu kan De også gå rundt med den småubrugelige viden.
The Rest Is History
Musik 1
Mere festival
Torsdag, fredag og lørdag kører københavner- og køfestivalen Syd for Solen, der før havde en stram opdeling af musikdagene i forhold til genre. Sådan er det ikke længere. Nu ligner festivalen lidt mere de fleste andre festivaler her til lands og er da også ejet af store penge gennem tyske FKP Scorpio, som ejer en lang række europæiske festivaler. Det plejer at betyde god adgang til store musiknavne og snorlige planlægning, men … rygterne lød gennem flere år, at sidstnævnte manglede.
Af en eller anden grund har jeg altid været i udlandet under festivalen, så lørdag glæder jeg mig til at teste toiletkøer, samle sult i timelange burgerkøer og, hvis jeg er heldig, drikke to fadøl på en dag. Til gengæld kommer The xx, der er på turné for første gang i otte år. Tiden har de tre medlemmer individuelt brugt på at lave langt mere festlig og dansabel musik end The xx, og mit forbudte smugkig rundt i setlister afslører, at der vist også bliver lidt plads til de mere dansable soloting. Og så kommer Geese! Det af mere eller mindre skumle årsager eneste hypede nye indierockband i verden, og jeg glæder mig til at stå og høre musik ældre end mig, skrevet af en forsanger, der er ni år yngre end mig, og genoverveje de fleste af mit livs beslutninger op til dette punkt.
Syd for Solen, 13.-15. august
Internet
(U)sund skepsis
Internettet var bare federe i gamle dage. Det er efterhånden en traver at sige, men den bakke kommer jeg ikke ned fra. Og som en, der voksede op i internettets kortvarige storhedstid, har jeg en indgroet skepsis for all things internetblogs. Det føles, som om Google sender en mod en (ukendt) blog, uanset hvad man søger efter. Rejsetips, opskrifter, alt. Her er alt altid helt fantastisk. Det bedste i verden. Amazing. Men næh, så let får I mig ikke, internetblogtyper. Derfor er jeg blevet glad for New York Times’ madlavningsapp NYT Cooking, man får gratis med, når man tegner et digitalt abonnement på den i øvrigt gode avis. Her er der flere opskrifter, end jeg har aftener i mit liv tilbage, gode fotos af dem alle, restauranthemmeligheder, effektiv søgefunktion og andre sexede ting, man ikke anede, at man manglede.
Men vigtigst af alt, så får alle opskrifter stjerner med på vejen af brugerne, som også skriver en masse kommentarer til. Så har man altid en fornemmelse af, om opskrifterne er gode, og hvordan de eventuelt skal justeres. Det holder.
NYT Cooking, App Store/Google Play
Musik 2
Festivalpresbold
For to uger siden løb en anden københavnerfestival af stablen: Odays. Og der er intet som en dyrekøbt festivalbillet, der kan fungere som en presbold for at få hørt noget af det musik, man har glemt i Spotify-biblioteket. Nå, for mødet mellem mig og Odays handlede det især om Nia Archives, der spillede lørdag aften, og som jeg længe har tænkt, jeg måske lige så’n burde tjekke ud. Lige meget hvad nogen anmelderagtige typer siger i deres tilsyneladende frelste (og misundelsesværdige) nysgerrighed, så er koncerter jo bare sjovest, når man kender sangene. Og hallo! Hermed en kæmpe anbefaling af Nia Archives’ seneste album med den lidt (meget) irriterende titel Emotional Junglist.
Dehaney Nia Lishahn Hunt er en 26-årig engelsk DJ-nu-sangerinde, der laver jungle- og drum’n’bass-musik tilsat virkelig fine og catchy popmelodier. Der lurer hele tiden et mørke, en melankoli, en sentimentalitet under teksterne om kærlighed, der tilføjer drum’n’bass-trommerne en tiltrængt dybde. Tjek for eksempel »Around Tha Bend«, »Vertical« eller »There Goes Ma Head«, og hør det højt.
Nia Archives, Emotional Junglist
Internet
Kaninhul 2
Når jeg endelig er kommet op af Wikipedia-kaninhullet, forsvinder jeg med jævne mellemrum direkte ned i et andet kaninhul. Og der har jeg været de seneste uger: David Bowie-interviews på YouTube fra midt-90erne og frem til 2004, hvor han trak sig tilbage fra offentligheden med hjerteproblemer. Det slår mig altid, hvor ufatteligt grundcharmerende manden var i den del af sin karriere. På en eller anden måde frigjort i forhold til offentlighedens forventninger og med en ny, ekstremt velfungerende frisure i hvert interview. Hvor mange af den tids store stjerner var lidt … besværlige … fremstår han reflekteret, menneskelig, velartikuleret, nysgerrig og sød.
Tænk at kunne være det i den alder med den karriere. Uanset om man hører Ricky Gervais, Arcade Fire eller danske Kashmir beskrive møder med ham lige efter årtusindskiftet har de også alle udelukkende positive ting at sige om ham. I en tid med en del tvivlsomme forbilleder på internettet, kan vi alle kun drømme om bare en flig af mesterens elegance og overskud. Og håret. Giv mig håret.
