Kultur­anbefalinger

Podcast

Kulturkampe

De har splittet familier, ødelagt venskaber, ruineret virksomheder og fået folk fyret. Og ligesom andre krige har de også kostet liv; kulturkrigene, der dagligt udkæmpes, og som tager sig helt særligt ud i USA.

I podcasten Things Fell Apart har den britisk-amerikanske forfatter og dokumentarist Jon Ronson sat sig for at finde ud af, hvordan de opstod. I de forkerte hænder kunne et sådant projekt være blevet gabende kedeligt. Men det der må have været et vanvittigt researcharbejde kombineret med Ronsons finurlige fortællestil, gør hvert afsnit til et lille mesterværk i sig selv.

Det gælder særligt afsnittet om, hvordan en ung drengs drøm om at blive Hollywood-instruktør i 1970erne var med til at gøre abortspørgsmålet til en af USAs største kulturkampe. Eller det om, hvordan en dårlig vittighed på et af de tidligste internetfora fik indflydelse på, hvordan man må ytre sig online i dag.

Og sådan tager Ronson i hvert afsnit fat i en lille, tilsyneladende ubetydelig hændelse, hvis konsekvenser dog har spredt sig som ringe i vandet og fortsat har betydning i dag.

Vi nåede kun lige at få foden indenfor i det nye år, før vi blev velsignet med endnu en sæson. Her har alle fortællinger det tilfælles, at de eskalerede på nogenlunde samme tidspunkt. Seks uger inde i USAs coronanedlukning.

Things Fell Apart, Jon Ronson, BBC.

Film 

Lørdagsflow

Jeg har nærmest ikke set flow-tv, siden jeg forlod mine forældres hjem. Og når jeg en sjælden gang gør det, bliver jeg mindet om, at jeg ikke mangler det; genudsendelser af Antikduellen og Kender du typen kan jo også streames.

Noget, jeg dog savner, er at sidde foran fjernsynet en lørdag aften, når det var tid til TV 2s »gode film uden afbrydelser«. Ikke noget med at blive enige om en film, alle gider at se. Aldrig reklamer. Ofte en thriller. Altid underholdning til de mange.

Forleden så jeg en film, der fik mig til at tænke på de aftener. Det var godt nok på Netflix, men det var aften, det var lørdag, og den har alt det, en god film uden afbrydelser skal have: spænding, et godt (og genkendeligt) cast og bred appel.

En ejendomsmægler (Justin Timberlake) finder sin kone brutalt myrdet i et hus, de var i gang med at sælge. En efterforsker med en blakket fortid (Benicio Del Toro) skal opklare mordet, mens hans kone (Alicia Silverstone) prøver at finde sig til rette i det lille bysamfund.

Se for guds skyld Reptile en lørdag aften.

Reptile, Grant Singer, Netflix.

Madlavning

Støbejernsæstetik

Har man bare dyppet tæerne i det uendelige indholdsocean, som er TikTok, er man med stor sandsynlighed stødt på #foodtok. Mad på TikTok er en hel verden i sig selv med utallige undergenrer, hvor nogle er lettere at definere end andre. Leder man for eksempel efter pastaopskrifter: Søg på #pastatok. Er man interesseret i oste: #cheesetok. Vil man gerne spise vegansk: #vegantok.

Er man ikke så målorienteret, behøver man heldigvis ikke have været på TikTok længe, før algoritmen præcis ved, hvad man vil have (også før man selv gør). For noget tid siden så jeg tilfældigvis en video fra en niche, der bedst kan beskrives som ung-kvinde-bruger-smørristet-surdejsbrød-til-at-spise-cremet-ret-i-emaljeret- støbejernspande. Nu er det nærmest det eneste, jeg ser, og sådan må det gerne forblive.

Vil man ende i det samme kaninhul, skal man finde @natsnourishments på TikTok eller Instagram. Natalia Rudin, som står bag, plejede at arbejde som privat kok, og præmissen for de fleste af hendes videoer er: »Her er, hvad jeg laver til mig selv efter en lang dag på arbejde.« Med andre ord: Her er en opskrift, der ikke kræver meget arbejde, men som er udtænkt af en, der ved, hvad hun laver.

@natsnourishments, TikTok eller Instagram.

Sport

Powerplay

For et par uger siden foreslog en kollega, at vi skulle tage ind og se en ishockeykamp efter arbejde. Jeg må indrømme, at jeg først var skeptisk. Jeg har aldrig set ishockey i mit liv. Jeg kender overhovedet ikke reglerne. Og værst af alt: Det foregår i en nedkølet sportshal. Det er i forvejen koldt nok udenfor.

Et løfte om billige fadøl fik mig alligevel lokket med. Og aftenens første positive overraskelse mødte mig allerede, da vi trådte ind ad dørene til Spar Nord Arena: Kampen var gratis. Lokale sponsorer havde sørget for, at vi kunne komme ind og se Herlev Eagles mod Esbjerg Energy – helt omkostningsfrit. Vi valgte selvfølgelig, helt uselvisk, at støtte arrangementet ved at lægge penge i både bar og pølsebod.

Tre gange 20 minutters intenst (og voldeligt) spil, opremsning af de 68(!) sponsorer, to pauser af 15 minutter med danseshow af Eagles Angels, to romerlys og tre fadøl senere forlod vi skøjtehallen helt høje på slagsang og hotdogs. Herlev vandt 6-4.

Metal Ligaen indbefatter ni hold fra hele Danmark, der er stadig over 40 kampe tilbage, og det er bare i grundspillet. Så der er ingen undskyldninger for ikke at tage ind og opleve lokalsport på is.

Metal Ligaen, over hele landet.

Svømmehal

Luksusliv

Jeg vil mene, at den bedste måde at komme igennem den uendeligt lange, uendeligt mørke og uendeligt kolde vinter er ved at finde små lyspunkter, man kan se frem til. For mit vedkommende har et lyspunkt siden oktober været en månedlig tur i kurbad. 

Det lyder da vel nok som en dyr vane, tænker De måske. Men det behøver det slet ikke at være. De seneste måneder har jeg besøgt en håndfuld af hovedstadsområdets svømmehaller, hvor man for under 200 kroner kan simre i boblebade, svømme i varmtvandsbassiner og næsten fordampe i, ja, dampbade.

Og så er der selvfølgelig saunaer. Som Mads Staghøj skrev i sin undersøgelse af hovedstadens saunaer i en tidligere udgave af avisen, er det »et sociologisk rum, hvor forstillelsen sker gennem nøgenhed«. I Flintholm Svømmehal og Øbro-Hallen er det også et rum med lysterapi og infrarøde varmepaneler.

Mens man sveder sin vinterdepression ud, er det eneste, der kan høres, de andre gæsters lavmælte stemmer og blød piano fra højttalerne.

Flintholm Svømmehal, Øbro-Hallen, Værløse Svømmehal, Frederiksberg Svømmehal.