Kultur­anbefalinger

Udstilling

Lysmester

En af de mest betydningsfulde malere i den spanske kunsthistorie, Joaquín Sorolla (1863-1923), formåede at gøre kunsten at indfange lyset i landskabet, vejrets uforudsigelighed og årstiderne til sit livsværk. For tiden, mens vinden rusker i os, og mørket opløses dag for dag, kan hans mesterlige bedrifter ses på Glyptoteket i København under udstillingstitlen Lys i bevægelse. Han er både blevet kaldt impressionist og naturalist, og begge dele giver mening, når man står foran hans arbejder: Hans interesse for lysets indvirkning på ham og trangen til at skildre denne på en virkelighedstro måde skinner gennem lærrederne. Det er P. S. Krøyer og skagensmalerne under varmere himmelstrøg, hvor såvel det arbejdende folk som aristokraterne vækkes til live.

Joaquín Sorolla malede ikke blot naturen; han portrætterede også menneskene i den, eksempelvis hustruen Clotilde García del Castillo, som blandt andet er blevet foreviget i en have foran et blomstrende bed. Det er imidlertid værket Sierra Nevada ved vintertide (1910), som for mig at se springer i øjnene på den lille særudstilling. Bjergenes uendelighed og den potentielle fare, der lurer lige under dem, brydes af lyset foroven, og pludselig er der indsat et håb. Det er simpelt og samtidig umuligt at slippe igen.

Joaquín Sorolla – Lys i bevægelse, Glyptoteket, til 3. marts.

Musik

Livssvæv

Nok er 2023 overstået, og vi skal se fremad. Men inden da er det værd at dvæle lidt ved et af de smukkeste album udgivet sidste år, nemlig Mitskis The Land Is Inhospitable and So Are We, som ikke har fået nok opmærksomhed. Den amerikanske kunstner har efterhånden bevist, at hun kan begå sig inden for et væld af genrer, og på sit seneste album – det syvende af slagsen – er det den folkprægede country, hun prøver kræfter med. 

Det begynder minimalistisk med sangen »Bug Like an Angel«. Først er der kun Mitskis stemme og en akustisk guitar. Sidstnævnte kører i en simpel rundgang, mens ensomheden i førstnævnte runger fra bunden af en tom flaske. »As I got older, I learned I'm a drinker/ Sometimes, a drink feels like family,« lyder det, inden et kor træder til og ekkoer ordet »family«. Resonansen i deres brystkasser vibrerer videre, mens nummeret langsomt vokser. Det løfter sig aldrig til det bombastiske, men holder sig akkurat over jorden. Og sådan svæver Mitski over sine i alt 11 sange – særligt på den orkestralt veltempererede »Heaven« og elegien »Star« – der tilsammen udgør en dragende fortælling om at finde frem til et sted, hvor ensomheden også kan omfavnes, og hvor det at trække vejret ikke er en forbandelse, men derimod en gave forbundet med gæstfrihed.

The Land Is Inhospitable and So Are We, Mitski, Dead Oceans.

Streaming

Samuraiære

I 1600-tallet var Japans grænser lukket for omverdenen. Indbyggerne så ikke udefrakommende, og de få af blandet herkomst, der eksisterede, blev anset for at være »vanskabte«. Således sættes scenen i det anmelderroste animationsdrama Blue Eye Samurai, legenden om sværdkrigeren Mizu, hvis blå øjne afslører, at hun er en af dem, der betegnes som »undermennesker«. At hun tillige er en kvinde, gør ikke hendes færd gennem det patriarkalske land lettere. Derfor skjuler hun sin identitet og drager alene ud på sit livs mission med hævn som ledestjerne: Hun ved, at der kun var fire hvide mænd i Japan, da hun blev født, og at en af dem med stor sandsynlighed er hendes far, som med sine gener har brændemærket hende for livet, hvorfor han ... skal dø. 

Undervejs på sin rejse får hun følgeskab, intriger opstår, og selvom seriens præmis lyder en kende barnagtig, er det virkelig ikke tilfældet. Fortællingen, hvis første sæson strækker sig over otte afsnit, er dybt rørende, uforudsigelig og velkonstrueret, alt imens animationsarbejdet er gennemgribende imponerende.

Blue Eye Samurai, Michael Green og Amber Noizumi, Netflix.

Dokumentar

Stuntkatastrofe

Hverken første, anden eller sjette gang jeg så Harry Potter-serien, tænkte jeg over, at der har været stuntpersoner involveret i filmoptagelsernes magiske dueller og quidditch-kampe. Men det var der, naturligvis – flere, end man skulle tro – og en af dem hedder David Holmes, hvis historie udfoldes i dokumentaren med den lettere irriterende titel The Boy Who Lived. Gennem en årrække var han stuntmand for Daniel Radcliffe, selveste Harry Potter, og hans primære opgave bestod i at bruge sin yderst atletiske teenagekrop til at finde den måde, en given scene ville kunne optages på sikreste vis. Det gjorde han, utrætteligt, indtil det en dag gik galt: På tragisk vis brækkede han ryggen, og under de efterfølgende operationer blev han paralyseret fra taljen og ned. 

Dokumentaren følger hans kamp tilbage til det liv, han i dag lever, hvor han fra sin kørestol har brug for hjælp til stort set alt, han foretager sig. Den ungdommelige, frie krop er blevet et fængsel, og selvom det lyder gennemført trist – hvilket det er – er den viljestyrke, David Holmes besidder, særdeles seværdig. At han holder hovedet højt og formår at rådgive andre med samme drømme som ham, er beundringsværdigt, og at se hans nærmeste være der for ham er hjertevarmende.

David Holmes: The Boy Who Lived, Dan Hartley, HBO Max.

Musik

Trolddomskunst 

Der er få musikere, der som amerikanske Adrianne Lenker kan få mig til at stoppe op. Hun er med sin porøse klang og sine billeddannende tekster en gudsbenådet historiefortæller, hvilket hun både har bevist som frontkvinde i indiebandet Big Thief og som solokunstner, især med pladen songs (2020). Den enkle titel indkapsler på mange måder hendes stille gemyt – se hendes Tiny Desk-koncert på YouTube! – der dog rummer en utæmmelig musikalsk kraft. Væbnet med sin guitar kan hun nedlægge alt. 

Det gælder også på hendes nye single »Ruined«, som varsler et kommende album. Denne enestående perle åbner helt nøgent i, hvad der lydligt minder om en ambient drypstenshule. »Until I'm brave enough to call you/ I just fall through every time,« begynder hun, inden hun gentager ordene »You come around, I'm ruined« om og om igen. Kærligheden gør ondt, og den er lige ved at drukne hende. Men som altid holder hun sig oven vande. Til maj spiller hun koncert i København, og til august tager hun Big Thief med til festivalen SYD FOR SOLEN. 2024 bliver Adrianne Lenkers år.

»Ruined«, Adrianne Lenker, 4AD.