Hedetur. Tøj signalerer status. Det gør nøgenhed også. Mads Staghøj undersøger, hvad hovedstadens saunaer fortæller om os selv.

Mellem ild og vand

Det siges, at man bliver mere konservativ med alderen, og for mig kommer det paradoksalt nok til udtryk, når jeg ikke har tøj på: Jeg elsker at bade, og i København er jeg medlem af en klub, hvor jeg gør det året rundt. I en ellers troløs hverdag er det nærmeste, jeg kommer kirkegang, når solen står op over Øresund, og svalerne flakser mellem badeanstaltens bropiller, og vandet skvulper og risler, så havets salt føles som verdens.

Der er også en sauna at varme sig i, men den er og bliver aldrig mere end et anneks til mit egentlige formål, badningen, denne nærmest hellige gerning, som indviede vinterbadere omtaler i esoteriske vendinger: Nye medlemmer af min klub »døbes« for eksempel hvert år den første lørdag i februar.

msta
(f.1988) skriver om alt fra globalisering til ekstremisme og en bred vifte af kulturstof. Han fokuserer på fortællende journalistisk, reportage og essays og har rapporteret fra en række lande i Europa, Mellemøsten og Kaukasus. Han er uddannet fra Journalisthøjskolen og San Francisco State University og har tidligere været fast skribent for Zetland.

Andre læser også