Maskefald. Den norske litteraturs høje beskytter er faldet dybt. Og norske litterater ved ikke helt, hvad de skal stille op med det.
Kronprinsessens gode smag
Norge er rystet af Epstein-afsløringerne. En tidligere statsminister, en tidligere udenrigsminister og to topdiplomater har vist sig at bedrive forskellige former for dobbeltspil. For fleres vedkommende ligner det korruption, og »unge piger« er emnet for Epsteins udvekslinger med såvel tidligere statsminister Thorbjørn Jagland som diplomaten Terje Rød-Larsen.
Det er naturligvis alvorligt. Alligevel er der mest opmærksomhed omkring kronprinsesse Mette-Marits venskabelige forhold til den amerikanske overgrebsmand. Kongehusets legitimitet er jo et andet dyr end politikernes og embedsmændenes.
Del:


