Anmeldelse: La Ventana & Kermessen i Brügge eller De tre gaver. Den Kongelige Ballet har taget hul på at generobre sit gamle arvesølv – Bournonvilles gamle 1800-talsballetter.
Krig og kærlighed
Det har været småt med kærligheden til Den Kongelige Ballets egen kulturarv med Bournonvilles 1800-talsballetter som grundpillen, siden tidligere balletmester Nikolaj Hübbes i 2008 tiltrådte som balletmester. Et par kækt puerile omkalfatringer af nationalklenodierne Napoli, her leveret i Fellini-stil, Et folkesagn med et pift af halloweenhorror i troldehøjen og endelig en forskruet, homoerotisk fortolkning af Sylfiden, som Hübbe lykkeligvis hurtigt erkendte var et eklatant fejlskud og erstattede med en mere traditionel, romantisk opsætning. Ellers har Nikolaj Hübbe især dyrket de store russerklassikeres akademiske trinoverdådighed som i Svanesøen, La Bayadère, Don Quixote og Raymonda.
Med amerikanske Amy Watson som ny balletchef slås andre toner an.
Del: