Superheltegenren er i krise. For få år siden var disse film om spandexklædte selvtægtsfolk ellers ved at overtage filmmediet som sådan, men nu er det, som om alle – med undtagelse af Spider-Man, der stadig kan fylde biografer – har tabt pusten. Publikum er jo nok bare blevet trætte af at blive fortalt den samme historie igen og igen, hvilket må ses som et sundhedstegn, men det har ikke desto mindre kastet Hollywood ud i en krise af dimensioner, og gode råd er her uhyrligt dyre.

Sidste år blev HBO-serien The Penguin så hyldet som en mulig vej frem. Flere kritikere elskede, at man brugte superskurken fra Batman-universet til mest af alt at fortælle en rå og Scorsese-kodet mafiafortælling, men personligt var jeg skeptisk. Jeg mener, vi bør kæmpe for en vis genremæssig biodiversitet og ikke acceptere den forfærdelige tanke om, at det er nødvendigt at sukre den bitre mafiapille med nogle allerede velkendte og derfor med sikkerhed profitable superhelte. Nej, hvis man vil lave en mafiaserie, så lav en mafiaserie. Og vil man lave en superhelteserie, jamen så gør dog det.