For nylig viste en undersøgelse fra Instituttet for Fremtidsforskning, at danskerne har mistet troen på fremtiden. Kun 24 procent af danskerne tror, at deres efterkommeres liv bliver bedre end deres eget liv, og 32 procent mener endda, at de kommende generationers liv bliver værre eller meget værre.

Det har ellers været sådan i generationer, at vi troede, at vores børn ville få bedre livsbetingelser, ligesom vi selv har haft bedre muligheder end vores forældre, som havde bedre livsbetingelser end deres og så videre.