Kilden i Provence

Som barn kastede jeg mig med stor iver over mine forældres samling af Asterix-album, som stod i børnehøjde på den store bogreol. Min lyst til at gå ombord i Goscinnys og Uderzos historier om de gæve gallere og deres kamp mod den romerske overmagt handlede i starten om min ubetingede kærlighed til ferielandet Frankrig. Senere, udstyret med mere sproglig forståelse, morede jeg mig over genialiteten i Per Dås oversættelse og spidsfindigheden i personnavnene – lige fra den oplagte harpespillende Trubadurix til tjeneren Commerstrax og stikkeren Collaborix. Og så det store gilde på sidste side med gyldne, helstegte vildsvin, der dryppede af saft. Min mund løb vitterligt i vand ved tanken. Selv efter mange års forsøg er det desværre aldrig lykkedes mig at få mine vildsvin lige så møre som tegneren Uderzos.

I skrivende stund befinder jeg mig i den tidligere romerske besiddelse Provincia Romana, altså Provence. Og når man færdes her som – stadig begejstret – Asterix-læser, slår det en gang imellem én, hvor dygtig Uderzo var til at ramme franskmanden som stereotyp på kornet i tegneserieformatet. Manden, som sælger gedeost på lørdagsmarkedet i min lille by, ligner eksempelvis høvdingen Majestix på en prik – dog uden fletninger.