Møllers have. Det hjemlige træs eventuelle skønhedsfejl bemærkes slet ikke, når pynten dækker, lysene stråler, og (jule)musikken spiller.
Juletræet
Om meget kort tid vil et juletræ med pynt, lys og stjerne foroven og gavepakker forneden indtage sin fornemme plads i stuen i de fleste danske hjem. Vintersolhvervsfejring ved denne tid rækker årtusinder tilbage og fortoner sig i oldtidens kildeløshed, og selvom det er over 1.000 år siden, at den blev til en kristen fest til ære for Jesus Kristus, vidner både tidspunktet, det nordiske navn »jul« og en del af fejringens indhold og gerning stadig om den lange hedenske fortid.
Det gør juletræet til gengæld ikke. Den skik er kun godt 200 år gammel i Danmark, men dog mindst 5-600 år gammel i de bjerg- og nåletræsrige egne af Mellemeuropa, som efter alt at dømme er juletræsskikkens arnested.
Del: