Anmeldelse. Succession lakker mod enden og er i fjerde sæson bedre end nogensinde.
Inficeret med vittigheder
I første afsnit af den nye, fjerde sæson af Succession er der intet nyt under solen. Det er ikke en kritik, tværtimod. Det var altid det centrale paradoks, der nærede denne bunke mytologiskrot, der jo ikke burde være i stand til at svæve så ubesværet over vandene: Jo mere Succession gentog sig selv, desto mere original blev den.
Så jeg var bare glad for endelig at genindtræde i den efterhånden så velkendte koreografi: Denne arvefølgestoledans, denne nederdrægtighedslimbo, denne »kamp om en kniv i mudderet«, som det koparrede farmonster Logan Roy formulerede det i slutningen af tredje sæson.
Fortsæt uden at betale en krone
Få adgang til artiklen, vores nyhedsbreve og mange flere login-fordele.
Se mereDel:
