Alle patriarker er ens

Efter en dag med vildsvinejagt på et slot i Ungarn spiser den amerikanske mediemogul og mange­milliardær Logan Roy middag med sine voksne børn og sine nærmeste ansatte. Pludselig vil han lege en leg. Hans advokat, hans nevø og hans svigersøn beordres til at sætte sig på gulvet, øffe som grise, mens alle andre skal fodre dem med pølser. Den, som færdiggør sin pølse sidst, er den skyldige i at have sladret til pressen, og dermed svigtet familien. Eller firmaet. Grænsen mellem de to ting er i den fabelagtige dramakomedie Succession, som er tilbage med sin anden sæson, ikke bare sløret. Den er, på uhyggelig vis, ikke-eksisterende.

I første sæson lå Logan (spillet med så meget nederdrægtighed af Brian Cox, at han kunne gøre det ud for patriarkatets slut­monster) for døden, og dramaet bestod i, hvem af hans på hver sin nuancerede måde uduelige børn der skulle overtage familieimperiet.