Luften er sprød, efteråret er på vej. Det er mørket og kulden også, og jeg gruer for de næste fem-syv måneder. Lysterapi virker ikke for mig, og det er desværre ikke muligt at gå fuldstændig i hi eller flytte til Bali, men saunagus i Sjællandsgade Bad på Nørrebro er et plaster på såret. Badeanstalten blev i 1917 grundlagt efter stadsarkitekt Hans Wrights tegninger, så også arbejderklassen kunne få et bad i ny og næ. Bygningen er imponerende, vinduernes symmetri og rene linjer skulle, forklarede Wright for 108 år siden, bringe orden og renlighed ind i arbejdernes liv.

Også inde i badet er stemningen særligt højstemt, men rolig. Folk taler afdæmpet, og jeg klæder mig af, mens jeg smuglytter til tre veninder, der har opdaget fordelene i at drikke lunkent vand. Det er et ayurvedisk princip, forklarer den ene, men grøn te er alligevel at foretrække, mener den anden. Således til gus med Nørrebros holistiske ungdom, tænker jeg, mens jeg nøgen slentrer hen til, ja, termokanderne med grøn te. Jeg skal altid lige vænne mig til nøgenheden, men jeg kan virkelig godt lide at være sammen med en hel masse totalt normale (og dermed bløde, lækre, behårede og slaskede) kroppe. Det føles hurtigt fuldstændig ligegyldigt, hvordan man måtte se ud.