I nye hænder

Mens april stadig er kold og håbefuld, er det tid til, at cirka seks håndfulde unge kunstnere afslutter cirka seks års uddannelse på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København med en udstilling på Kunsthal Charlottenborg. Slottets vældige sale og begivenhedens åbenlyse finalekarakter resulterer ofte i bestræbelser på materiel kulmination, også i år, hvor et demonstrativt stort træpodie pyntet med keramik er det første, der stjæler eller blokerer blikket.

Nogle kunstnere vil gerne fylde mere end andre, sådan er det på et kunstakademi, og sådan er det i virkeligheden, og derfor er afgangsudstillingen år efter år både en exceptionelt mættet gruppeudstilling og alt andet end en gruppeudstilling. At værkerne deles om andet end deres skaberes afgangsår, er af gode grunde ikke givet, og som sædvanlig er Afgang en kokset symfoni af mange menneskers vilje til deres udtryk og deres plads. Det er dejligt! Nedslående ville det jo simpelthen være, hvis så stor en gruppe forskellige mennesker helt dydigt genererede et harmonisk output, som man uden videre kunne binde en generationssløjfe om.