Verdenssyn. Indlandsis og floder, mødre og døtre, finsk karaoke og børneballet. Weekendavisens skribenter anbefaler film at se til CPH:DOX.
Hvordan lever man bedst sit ene korte liv?
Bevidsthedens byrde
Åbningsfilmen på CPH:DOX er en rejse til indlandsisens indre. Isen smelter, og havene stiger. Det ved selv børnehavebørn. Men hvor meget og hvor hurtigt er stadig uafklaret. Dokumentarist Lars Henrik Ostenfeld følger tre af verdens førende glaciologer – Jason Box, Dorthe Dahl-Jensen og Alun Hubbard – der år efter år besøger den grønlandske indlandsis med snesko og måleudstyr. Størstedelen af vores viden kommer fra stadig mere avancerede satellitter, radarmålinger og computermodeller, men det er ikke nok. Skal vi have alle nuancer med, må vi ud på isen. Grave huller, bore iskerner og veje den nyfaldne sne på en køkkenvægt. Forskerne taler om »ground truth«; isen fortæller historien, vi skal bare lytte.
Del: