Klokken lidt i otte søndag aften kunne jublen endelig få frit løb i Aarhus. Efter 40 års venten er AGF dansk mester takket være en sikker 2-0-sejr i Brøndby i næstsidste spillerunde. På Bispetorvet mellem Domkirken og Aarhus Teater finder fem mænd sammen i en dansende cirkel. Lidt derfra synker en ældre mand med blanke øjne sammen på en bænk. Foran ham, på jorden, ligger hans mobiltelefon, der stadig viser et livestream fra kampen. Han har givet slip.

Min voksne datter skriver, min søn skriver: »Det er ikke til at forstå!« Min svoger skriver fra Odense, og det samme gør en kollega fra avisen, der ellers holder med FC Midtjylland. Jeg skriver til min ekssvoger, der har holdt med AGF et helt liv uden at opleve et mesterskab. Alle relationer står nu i et gyldent skær. Jeg giver en krammer til min sidemand. Rundt om mig gør alle det samme: skriver, ringer og krammer. Menneskehavet uden for Old Irish Pub sætter i bevægelse. »GF, GF, GF,« lyder det taktfast. Ud fra nabobygningen – et madmarked med storskærm i dagens anledning – strømmer hundredvis af glade skikkelser. Hvor er I? Så er det nu!