Anmeldelse: Ellen Babic – kærlighedens grænse. På Teatret Svalegangen blæses man nemt bagover af trekantsdramaet Ellen Babic – kærlighedens grænse. Men kammerspillet har sine begrænsninger.
Hvem er bange for Wolf?
Noget godt kom der ud af covidpandemien. Marius von Mayenburgs Ellen Babic – kærlighedens grænse, for eksempel. Den tyske dramatiker skrev sit kammerspil under lockdown, og man fornemmer tunnelskrækken, paraderne og sliddet med de menneskelige relationer. Det står klart på Teatret Svalegangen, hvor Kim Bjarke har bearbejdet og instrueret i Rebekka Bentzens simple, effektive scenografi.
Hjemme i den ryddelige lejlighed med grå sofa, lyst gulvtæppe, lav kommode, yogabold, hvide blomster, vægur og et par æstetiske bogstakke er et kærestepar – Astrid (Maja Juhlin) og hendes tidligere elev, den unge Klara (Laura Kronborg Kjær) – uenige om, hvorvidt en bekendt, Wolf, er et »røvhul« eller »bare et kompliceret menneske«.



