Kultur

Allemandseje. I fire år sad amerikanske Amanda Knox fængslet for et drab, hun ikke havde begået. Alligevel lever fortællingen om hende som morder videre. Også i kunsten.

Hvem ejer et menneskes historie?

ammu

Historien om Amanda Knox er på alle måder spektakulær. Man slipper den ikke igen. Og i 14 år har den tilhørt offentligheden i lige så høj grad, som den har tilhørt Amanda Knox selv.

Da en italiensk domstol i 2007 idømte den dengang 20-årige amerikanske udvekslingsstuderende 26 års fængsel for drabet på sin bofælle – den jævnaldrende britiske Meredith Kercher – fulgte verden årvågent med.

ammu
Amalie Schroll Munk
(f. 1994) er journalist og bosat i Washington D.C, hvorfra hun skriver om samfund, kultur, videnskab og alt andet interessant, der handler om USA. Amalie har skrevet for Weekendavisen siden 2018 og er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Lebanese American University i Beirut.
ammu@weekendavisen.dk

Andre læser også

  • Ideer
    Abonnement
    Aldrig igen

    Vanrøgt. For 45 år siden rystede en tragisk vanrøgtssag Danmark. Et velanset lægepar viste sig at have mishandlet deres ti adoptivbørn, hvoraf tre døde i deres varetægt. Sagen udstillede store huller i systemet og førte til markante lovændringer.

    Frederik Strand
  • Samfund
    Retten til historien

    Satellit. Høringerne om angrebet på Capitol Hill åbnede med grædende vidneudsagn fra fire betjente og vagter, der havde fået bank af de rasende demonstranter.

  • Kultur
    Abonnement
    Gyldne dråber

    Undertryk. Drengene måtte ikke græde i skolegården, det var pigernes privilegie, men min bror var forud for sin tid.