Jeg har altid været draget af historier, der ikke står stille, men jager frem mod en triumferende kulmination. Måske er det derfor, jeg har foretrukket at fortælle min fireårige søn om de store opdagelsesrejsende: Columbus, Ibn Battuta og Vasco da Gama. Mænd, der krydsede ukendte horisonter og erobrede deres plads i historiebøgerne.

Over tid gled min søn og jeg fra opdagelsesrejsende over til kejsere – Alexander den Store, Suleyman den Prægtige og Cæsar. De store mænd, hvis liv bevæger sig i spændingsfeltet mellem myte og virkelighed, hvis skæbner er indhyllet i fortællinger om erobringer og magt. Min søn var fascineret. Han kunne lytte i timevis om mægtige riger og episke slag uden at blive træt.