Hundebyrden

I søndags befandt min kæreste og jeg os, sammen med rigtig mange andre, på en byggeplads på Amager Fælled. Vi var en broget skare af gravide par, småbørnsfamilier, forældre med deres voksne, flyveklare ynglinge, udlændinge, seniorer og andre unge voksne som os selv. Folk havde medbragt barnevogne, hunde og legetøj, og i samlet flok stod vi og gloede på de ufærdige lejlighedsskelletter foran os.

Alle som én var vi kommet, fordi vi var interesserede i at blive ejendommens første indbyggere. For selvom lejlighederne først står klar til april, er der allerede nu kamp om dem og en forventning om, at man skal skrive under og forpligte sig straks eller miste udsigten til at bo midt i naturen tæt på byen.

Efter de første syv minutter af fremvisningen var adskillige af boligerne allerede markeret reserveret, så det gik hurtigt op for min kæreste og mig, at det var nu eller aldrig.

Vi hev fat i en af de to ejendomsmæglere og udpegede den type bolig, vi var interesserede i. Den var egentlig allerede reserveret, men den potentielle lejer var netop sprunget fra, sagde ejendomsmægleren.

Hun trak et papir frem og bad os skrive under på stedet. Jeg gik i gang med at udfylde mit navn, da jeg stoppede op et øjeblik.

»Kæledyr er tilladt, ikke?« spurgte jeg. Det var egentlig mest et retorisk spørgsmål, for jeg havde læst på deres hjemmeside, at hunde var velkomne.

»Jo da,« svarede mægleren med det samme:

»Altså, hvis I kun har én hund, og den vejer under 15 kilo Lejlighedens tidligere lejer sprang fra, fordi hun havde to hunde.«

Det er så godt som umuligt at finde en lejebolig i København, hvis man har hund. Især hvis man som jeg har to. I skrivende stund er der 645 ledige boliger i København til en månedlig husleje på under 15.000 kroner på Boligportal, en af Danmarks største hjemmesider for lejeboliger. Af de 645 tillader blot 76 husdyr. Helt håbløst bliver det så, hvis ens kæledyr er en stor hund, eller hvis man har mere end én, for »kæledyrsvenlige« boliger omfatter tit kun muligheden for én lille hund eller kat.

»Jeg har ikke en eneste bolig i mit system, der tillader mere end en hund,« fik jeg at vide i telefonen, da jeg forleden talte med en ejendomsmægler fra selskabet Sweet-Homes, der udlejer boliger i Storkøbenhavn.

JEG HAR BOET i tre forskellige lande, og af dem er Danmark langt det mest inkluderende. Eksempelvis har Sydkorea, hvor jeg boede indtil for nylig, ingen love, der forbyder diskrimination, og jeg fik ofte at vide af ejendomsmæglere, at jeg ikke kunne underskrive boligkontrakter, fordi jeg var udlænding. Samme problem oplevede jeg, da jeg boede i Japan.

Men når det kommer til at acceptere kæledyr, er vi håbløst bagud. I Sydkorea er det lettere at finde lejligheder, der tillader hunde end udlændinge. Og ikke blot lejligheder, også cafeer, restauranter og hoteller lader i stor stil kæledyr komme indenfor. Godbidder og klap fra ejerne mangler heller ikke.

Kulturen afspejler intet mindre end den kovending, Sydkorea har foretaget på kæledyrsområdet, hvor hunde indtil for ganske få år siden blev betragtet som enten beskidte eller et lækkert måltid. I dag behandles de ofte som familiemedlemmer, hvilket måske ikke er så underligt, da hunde er blevet et alternativ til at få børn.

Samme udvikling i synet på de firbenede ses i Danmark. I sommer talte jeg med en dyrlæge, der fortalte, hvordan flere og flere af hendes kunder opfatter deres hund som et barn frem for et dyr. Et britisk studie viser, at hundeejere oplever samme sorg ved at miste en hund, som omsorgspersoner oplever ved at miste et barn. Der er sågar oprettet forskningsfelter i forholdet mellem mennesker og deres kæledyr, kaldet antrozoologi, som tæller studier i børnefri kæledyrsejeres forældre-barn-relation til dyret.

At hundene bliver et tilvalg frem for børn kan også ses i det stigende antal af personer, der vælger at få hund. Alene i 2021 blev næsten 80.000 nye hunde registreret i Dansk Hunderegister, og der er mellem 800.000 og 850.000 hunde i Danmark, viser tal fra Dyrenes Beskyttelse. Det er en pænt stor befolkningsgruppe, der bliver forfordelt på lejeboligmarkedet.

UDVIKLINGEN TIL TRODS har udlejere ikke ændret holdning til, hvorvidt der må bo firbenede i deres ejendomme. Så hvad er årsagerne til, at vi er så strikse med hunde i lejligheder i Danmark?

De ejendomsmæglere, jeg har talt med, ved det angiveligt ikke. Hvis de gør, vil de i hvert fald ikke oplyse det til mig, for jeg har spurgt flere forskellige.

Men en af de åbenlyse grunde kan være, at nogle hunde gør, og det larmer. Nogle hunde, langtfra alle. Men nyfødte babyer græder, også om natten, og det er også larm. Børn, der løber rundt i lejligheden og leger, er også larm. Unge, der holder fest i weekenden, og par, der skændes aften efter aften for derefter at dyrke højlydt make-up-sex, er også møgirriterende. Er gøen værre end babygråd, skænderier, sexlyde eller popmusik?

En anden årsag kan være, at hunde er beskidte. Enkelte hunde er ikke renlige og tisser måske i hjørnerne eller på tæppet. Men små børn kan også være syge og kaste op på tæpperne. Ældre eller handicappede kan rent fysisk have svært ved at holde boligen ren, og vi ved jo alle, hvordan det står til med rengøring i ældreplejen. Og der findes mennesker, som måske ikke har hund, men aldrig gør rent, eller som ryger indenfor og generelt behandler deres hjem som en svinesti. Så renlighed kan næppe være en god grund til at udelukke hunde fra sin ejendom.

Hvad så med de hunde, der gnaver i træpaneler eller væggen? Tja, der findes også mennesker, der ikke bruger skærebræt, når de laver mad, eller på anden vis ikke passer på boligen. Det er vel det, et depositum er til for?

Et sidste dårligt argument er allergi, for det kan en ordentlig rengøring af boligen klare. Så tilbage er vel egentlig kun, at de kæledyrsfri boliger afspejler et gammeldags syn på dyr, der hverken stemmer overens med den måde, vi ser på hunde i dag, eller det inkluderende samfund, vi stræber efter at være.

Der er dårlige lejere overalt blandt alle befolkningsgrupper, men det afholder ikke privatpersoner og udlejningsselskaber fra at leje deres boliger ud. Det er almen viden, at man løber en risiko ved at leje eller låne sine ting ud, og den risiko stiger næppe, bare fordi lejeren ejer et kæledyr.

Langt de fleste hunde er velopdragne, rolige og renlige, så måske er det på tide, at vi lader være med at lade de få rådne æbler sætte normen og også giver hundeejere en chance på boligmarkedet. Studier viser, at hundeejere både er mere empatiske og har bedre sociale færdigheder end ikkekæledyrsejere, og er det ikke netop kvaliteter, der er gode hos en lejer?

Weekendavisen bringer hver uge ‘Levned & meninger’. De kan læse eller genlæse tidligere her.