Bro. Donald Trump går efter de unge mænds stemmer. Det er specielt at tilbringe tid i deres hjørne af popkulturen.

Herrerne først

Der var engang, hvor Donald Trump og Joe Biden mødtes i en tv-debat. Det er egentlig ikke længe siden, sommeren var lige begyndt, men det føles som et andet liv. Debatten blev skelsættende, Joe Biden droppede ud af valgkampen efter sin forvildede og fortvivlende præstation, og nu er det den, altså den forvildede og fortvivlende præstation, der huskes bedst. Men Trump var også til stede, og en af hans ytringer har faktisk fået legendestatus: »Jeg havde ikke sex med en pornostjerne.«

Den prompte udmelding kom, fordi Biden anklagede Trump for at mangle moral, eller nærmere at han mindede om »en baggårdskat« i den henseende. Det udløste selvfølgelig memes og frustrationer hos katteapologeter, som ikke mente, at det var rimeligt at sidestille et pelsdyr med Trump, der med Bidens ord »havde sex med en pornostjerne, mens din kone var gravid«. Trump benægtede, og benægtelsen blev et slogan, der nu pryder trøjer og kasketter så røde, at de på afstand ligner den oprindelige Make America Great Again-cap.

saes
(f. 1975) er journalist, forfatter og oversætter. Cand. mag. i historie og cultural studies fra Sussex University, Columbia University og Københavns Universitet. Skriver især om USA, UK, sex, køn, historie og popkultur.

Andre læser også