Møllers have. Ti gode råd til at undgå en ulykke i haven.

Haveulykker

Rent statistisk er sengen, behageligheden til trods, det farligste sted at opholde sig, eftersom langt de fleste mennesker ender med at dø i en sådan. Haven opfattes også af de fleste som et rart, trygt og sikkert sted, men heller ikke den er helt farefri. 

Det gælder især for mænd og i særdeleshed for den midaldrende/halvgamle del af dette segment, når der tages fat på havearbejdet. Der er dog – heldigvis – kun få, der ligefrem omkommer i haven; i den henseende er havet langt farligere end haven – men der er mange, der kommer til skade på den ene eller anden måde i forbindelse med havearbejde. Det viser en opgørelse udarbejdet af Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital. 

Gruppen indsamler og analyserer data om ulykker fra den stedlige skadestue, hvor der årligt behandles omkring 60.000 tilskadekomne. Kun omkring 7-800 af disse tilfælde har dog pådraget sig deres behandlingskrævende skader i en have. 

Illustration: Peter Wandel

Der sker indimellem alvorlige ulykker i haverne, men heldigvis resulterer de fleste uheld højst i mindre brud, sårskader og forstuvninger. Der er dog uden tvivl et betydeligt mørketal, da det givetvis er de færreste uheld og tilskadekomster, som får folk til at opsøge en skadestue eller læge. Langt de fleste mindre skader håndteres på hjemmefronten uden kontakt til sundhedsvæsenet.

Analysegruppens kurve over haveulykkernes fordeling over året har form som en normalfordeling med toppunkt i forårs- og sommermånederne, med flest tilfælde i juli og færrest i december og januar. Aktiviteten i haverne er da også størst i sommertiden. På den årstid kan den lette beklædning medvirke til flere skader: korte bukser og sandaler er uegnet påklædning, når farligt værktøj skal i sving. Flere hermed beslægtede tilskadekomster skyldes »jeg kan lige…«-attituden, hvor man finder det for besværligt eller for varmt til at tage hensigtsmæssigt og bedre beskyttende tøj og fodtøj på.

Opgørelsen viser, at førstepladsen på listen over de mest ulykkessvangre haveredskabstyper indtages af hækkeklippere og -sakse efterfulgt af henholdsvis stiger, plæneklippere, save (især rund- og motorsave) og brændeflækkere og -økser. At kombinationen høj stige og motorredskab kan være særlig uheldsbringende, overrasker vist ingen.

Ligesom i tilfældet med den førstnævnte, statistisk set livsfarlige seng, kan tallene ikke ædes råt, men må holdes op mod formål og brugshyppighed.

Som i så mange andre sammenhænge er det bedre at forebygge end at helbrede. Her er sund fornuft og almindelig omtanke altid en god rettesnor. Rigtig mange tilskadekomster og skadestuebesøg kan forebygges ved brug af disse to elementære begreber. På baggrund af statistikkerne kan disse omsættes til konkrete råd i haven:

– Få god instruktion, og læs brugsanvisningen til især motorsave og andre motoriserede haveredskaber, før arbejdet indledes.

– Vedligehold haveudstyret, og lad være med at ændre på eller blokere maskinernes sikkerhedsanordninger, herunder ’dødemandsknappen’.

– Sluk for maskinen, når noget har sat sig fast og skal fjernes.

– Brug altid nødvendigt sikkerhedsudstyr, når der arbejdes med motoriserede haveredskaber.

– Beskyt fødderne med egnet fodtøj, fingrene med handsker og øjnene med beskyttelsesbriller eller visir, når der klippes hæk eller beskæres træer og buske.

– Pas på med sløve, men stadig skarpe redskaber.

– Pas på med stiger, og lad gerne en medhjælp sikre den under arbejdet.

– Vær opmærksom på andre i nærheden, herunder børn og kæledyr. Græsslåmaskiner kan forvandle sten og grenstykker til farlige projektiler.

– Hold pauser.

– Kend dine begrænsninger, og lad professionelle tage sig af de farligste opgaver.

Dette er ret banale og indlysende råd, der sikkert også lyder for døve øren hos det mest udsatte og risikovillige segment. Med til stigende alder hører også en tiltagende overvurdering af, hvad man rent faktisk kan overkomme og udrette. Ligesom evnen til at kunne tåle for eksempel et fald uden større mén er aftagende.

Værktøj såsom river, hakkejern, save og leer, der efterlades på jorden, udgør åbenlyst en risiko. Det har brug af blomsterpinde og andre tynde markeringspinde, der kan give øjenskader, også vist sig at gøre.

Eget og andres havearbejde er dog ikke den eneste fare, der lurer i haven. Blandt andet uheld med trampoliner og brug af ild er også med til at fodre statistikken.

Man kan roligt tilføje rådet: Brug ikke brændbare væsker, når bålfadet eller grillen skal tændes, og i særdeleshed ikke, når der skal flere kul på en varm grill.

Som allerede skrevet kan langt de fleste ulykker undgås ved brug af omtanke og sund fornuft.

Peter Friis Møller skriver fast i Weekendavisen om havelivets glæder og udfordringer. Læs flere haveklummer her.

skovnat
(f. 1957) er forstkandidat fra 1983. Han er deltidsansat på GEUS, hvor han bl.a. arbejder med naturskovsdynamik, vegetationshistorie, biodiversitet og naturbeskyttelse. Desuden selvstændig konsulent med rådgivning, formidling og naturforvaltning (bl.a. på Rungstedlund) som hovedopgaver. Han har været redaktør på skovbindet i ’Naturen i Danmark’ og er forfatter og medforfatter til bøger om træer og buske, Danmarks skove, insekter, Grønland, snapseurter m.v. Han har skrevet fast om have og natur samt lejlighedsvist om bl.a. træer, skov, sten og Østgrønland på Weekendavisen siden 2004.

Andre læser også