Gravefri. Kan papiravisen bruges som køkkenhaveunderlag?
Havebede på tryk
Uønsket spontan plantevækst (også kaldet ukrudt) er en ældgammel og særdeles velkendt såkaldt udfordring i havedyrkningen – både i eksisterende bede, i plantninger og ved anlæg af nye, herunder højbede.
Håndlugning og brug af hakkejern og lignende er klassiske, men ret besværlige måder at imødegå disse ofte særdeles livskraftige vækster på – når hverken fræsere eller andre voldsomme maskiner eller sprøjtegifte kommer på tale.
En mere snild tilgang er at forhindre de uønskede vækster i at spire frem og udfolde sig ved hjælp af forskellige former for forebyggende dækning. Rundtomkring i parker, anlæg, vejplantninger og nogle haver ses eksempelvis dækning med lag af træflis, bark eller kakaoskaller eller afdækning i kortere eller længere perioder med kunstige materialer som sort plasticfolie, presenninger, ukrudtsdug eller tagpap.
Et andet dækkemateriale, der især anvendes i haver, er pap (og gamle aviser), som flere gerne bruger som underlag i blandt andet højbede, inden dyrkningsjorden fyldes på. Udlægning af (vådt) pap og aviser kan være ret effektivt til at lukke af for uønsket plantevækst, indtil det til sidst er blevet nedbrudt og indlemmet i det store kredsløb.
EN HAVEDYRKENDE LÆSER, Jesper Wiese, der praktiserer gravefri dyrkning (»no dig«) i sin køkkenhave, har spurgt til netop denne klassiske form for dækning og helt konkret, om man kunne bruge Weekendavisen i stedet for pap og dermed give avisen en helt ny betydning, eller om der er kritiske stoffer i især trykfarverne, der gør det uforsvarligt at benytte i en køkkenhave, hvor jorden nødig skulle forgiftes og afgrøderne ubetinget være sunde og giftfri.
Som udgangspunkt er selve grundlaget, avispapiret, ret uproblematisk; det er et temmelig rent naturmateriale, der består af cellulosedomineret træmasse og -fibre. Det er naturlige, biologiske dannelser, som er velkendte for jordbundens nedbryderorganismer. Bekymringerne opstår i forhold til indholdsstofferne i de anvendte trykfarver, især på avisens farverige sider med reklamer, fotografier og andre illustrationer.
Især førhen kunne trykfarver og brug af bly nok give anledning til en vis ængstelse, men heldigvis er moderne trykfarver og trykketeknik helt anderledes end i typografernes og blysatsens velmagtsdage for egentlig ret få årtier siden. Blyet er for længst helt ude af processen, og det er længe siden, at de sidste tungmetaller forsvandt fra trykfarverne. Den sorte sværte er nu baseret på fine kulstofpartikler (kønrøg) og soja, og i stor udstrækning benyttes raps- og fiskebaserede olier i stedet for mineralske.
I selve trykkeprocessen indgår forskellige opløsningsmidler i farverne – hvad man ofte i høj grad kan lugte på især ferske tidsskrifter, magasiner, ugeblade, reklamer og andre tryksager på mere eller mindre glittet papir, men kun i mindre grad på aviserne.
Men da der jo typisk er tale om at anvende gamle aviser, vil man som regel kunne regne med, at disse opløsningsmidler for længst vil være dampet af.
Avispapir er et billigt, lettilgængeligt materiale, som i modsætning til mange alternative dækkemidler såsom ukrudtsdug, plastic og tagpap ikke behøver at blive fjernet igen, men snildt kan indgå i det biologiske kredsløb, i takt med at dækningen opfylder sin ukrudtsbegrænsende mission.
PÅ BAGGRUND AF DE OPLYSNINGER, som det er lykkedes at grave frem, kan det med forsigtighed konkluderes, at der er lav risiko ved at anvende aviser til formålet. Vil man være på helt sikker grund, er det muligt at købe rent pap uden tryk, specielt målrettet højbedsbrug, eller rent papir uden tryk samt genbrugspapir, der er renset for trykfarver med mere.
Derimod bør man helt klart undgå tryksager på glittet papir, reklamer og andre farverige publikationer. Det samme gælder gamle papkasser, der også kan være meget tvivlsomme på grund af muligt indhold af og overfladebehandling med problematiske miljøfremmede stoffer som pfas, ftalater og andre hormonforstyrrende stoffer.
Så vidt muligt fjernes uønsket plantevækst på det udsete areal, hvorefter overfladen udjævnes, således at der ikke er noget, der vil kunne prikke hul i dækket. Dernæst bredes aviser ud i lag a eksempelvis 5-10-15 overlappende sider, således at fladen er godt dækket, og så bevandes papirlaget, hvorefter jorden eller komposten kommes ovenpå.
Det er da en ædel tanke at fundere sin havedyrkning på en form for litterært grundlag. Det er klart et formål, der blandt de avisskrivende må stå højere på anerkendelsesværdighedslisten end klassiske avisanvendelser som indpakning af fisk og brug som underlag i kattebakker og lignende.
Et særligt problem ved at bruge gamle aviser, herunder eksemplarer af Weekendavisen, er dog, at det let kan komme til at tage meget lang tid, fordi man under udlægningen gerne bliver opmærksom på artikler, som man ganske enkelt bliver nødt til at læse eller genlæse, inden arbejdet kan fortsættes.
Del:
