Halvt døde, halvt levende

Der er fortænder, kindtænder og rokkende mælketænder. Der er tænder med huller, tænder med fyldninger og tænder, der mangler. Tænder er, som der manende står på infoskiltet på Medicinsk Museion – halvt døde, halvt levende.

Hvis nogen sagde til den lille pige i filmen på Medicinsk Museions udstilling om tænder, at hun skulle holde tand for tunge, ville hun have et problem. Hun maser sin lille knaldrøde tunge ud mellem sine manglende fortænder og fortæller, at det var pædagogen, der hjalp hende af med den ene af de to løse, og det var godt, for de var så irriterende. Straks kører Spike Jones’ gamle satirehit All I want for Christmas is My Two Front Teeth i min indre jukeboks, Teeth hvislet frem, så man hører taleproblemet i at mangle et sæt fortænder, og det er ganske vist. For lidt efter er det en operasanger, der forklarer, at når man synger på tysk, er der mange stød, tungen går på grund på grund af tænderne, hvis man ikke passer på. Hun er filmet oppefra, uden resten af ansigtet, hvilket giver et let unheimlich udtryk, for nu at blive i det tyske. Hendes mund med omgivelser er alt for tæt på, og da den bryder ud i en lied, vistnok fra Schuberts Forellen Quintet, skynder jeg mig videre.