Få år før sin død var gamle Henrik Ibsen angiveligt småirriteret på sig selv. For havde han, denne store mester, gennem et langt liv i kunsten helt glemt at leve selve livet? Og var kunsten alligevel kun en dum, stivnet substitut for tilværelsen?

Ironien ville jo så, at han herom naturligvis skabte endnu et drama til scenen, Når vi døde vågner (1899), en af Ibsens mest symbolladede og dystre fortællinger, som for tiden kan opleves i Amanda Linnea Ginmans iscenesættelse på Aarhus Teaters Studio-scene.