Krise i papmaché

Scenografien slår helt bogstaveligt revner på Betty Nansens lille Edison-scene. En tætklippet, uvirkeligt grøn græsplæne, som man kender dem fra nærmest samtlige amerikanske tv-serier, er blevet skilt ad af slugter som efter et jordskælv. Generation 9/11 udspiller sig i dagene og månederne efter terrorangrebet på World Trade Center for 20 år siden. Esther på 12 år har danske, udstationerede forældre, men drømmer om at være ægte amerikaner som klassekammeraterne Noah og William, der begge mister forældre i terrorangrebet.

De sprækker, der slår igennem den nationale selvfølelse efter 11. september, gør kun hendes spørgsmål om, hvad en amerikaner er, hvad USA er, des mere påtrængende. De tre børn (spillet af voksne: Ellaha Lack, Sebastian Aagaard-Williams og Søren Birch Plum) vælter tumultarisk omkring i den opbrudte scenografi, forsøger at finde hinanden eller et hvilket som helst holdepunkt. Det letteste at finde og til­slutte sig er storslået patriotisme, Stars and Stripes-flag i vinduerne og trygt dualistisk George Bush-retorik: »Enten er I med os eller imod os.« De voksne roller spilles også af de tre, men iklædt store papmachéhoveder, i en slags illustration af de voksnes fjerne latterlighed set fra det spæde tween-perspektiv.