Håbefuld seniordating

Den eneste ene er nok vores mest ukuelige kulturelle forestilling, og det er da også en »soulmate«, som de 20 deltagere i anden sæson af Hotel Romantik leder efter. Faktisk er der næppe blevet talt så meget om den eneste ene siden romantikken som i DRs program om seniordating. Der er nok heller ikke blevet talt så meget om impotens, inkontinens, prostatakræft, brystkræft, lungekræft, tab af børn, afdøde ægtefæller og angsten for ikke at være god nok.

Hvis der findes et traume, har deltagerne haft det, og det er også en af årsagerne til, at Hotel Romantik kan tiltrække så mange seere. For her har vi en flok mennesker, der har levet, lidt og elsket, og som ikke har meldt sig til et datingprogram for at blive kendte eller influencere. Tværtimod viser de os, at man godt kan overleve store sorger og stadig tro på, at livet vil én det godt. Deres optimisme er lige så ukuelig som troen på den eneste ene.

Eneste undtagelse er tandplejeren Annette fra Vordingborg, der godt nok har meldt sig til programmet for at »udfordre sin egen kræsenhed«, men som tidligt skuer ud over udvalget af mænd og erklærer, at »der ikke rigtig er kemi«.

Omvendt har Flemming fra Bjæverskov kun lige set et gammelt foto af Gina, da han begynder at fantasere om bryllup og tungeslaskere, ligesom parret Halli og Jena lynhurtigt bonder over, at de begge har haft en islandsk hest, og hvad er chancerne lige for det? Er det mon et tegn?

Men som Shakespeare siger: »Den, der løber hurtigt, snubler let,« Når følelserne er hurtige og vilde, kan tankerne ikke følge med, og ligesom det altid ender galt for de mest entusiastiske i Gift ved første blik, får man samme fornemmelse her.

Halli begynder allerede i andet afsnit at opføre sig besidderisk, og Flemmings date deler heller ikke ligefrem hans oplevelse af skæbnefællesskab, men nøjes med at konstatere, at hun har »haft dejlig samtale med en meget behagelig person«, og det lyder jo en smule politikeragtigt. I 12 år var hun også borgmester på Stevns.

Stjernen i anden sæson af Hotel Romantik er dog Tom. Tidligere administrerende direktør, nu litteraturvidenskabsstuderende og følsomheden selv. Uden at miste værdighed fortæller han om inkontinens, mens han lægger en håndfuld voksenbleer på plads, og får da også lige flettet ind, at han har haft problemer med impotens efter en operation for prostatakræft. 

Holdt oppe af livskraft og et Goethe-citat trækker han stolen ud for socialpædagogen Joan og fortæller hende, hvad livet har gjort ved ham, og hvis man skal heppe på nogen fra denne sæson, er det ham og måske også hende.

For det er ikke sikkert, at nogen finder hinanden, selvom det er meningen. I sidste sæson kom der nøjagtigt nul holdbare par ud af datingprogrammet, og i Sverige har man heller ikke haft heldet med sig. Ikke desto mindre kan man snart følge med i fjerde sæson.

At succesraten er elendig, behøver jo ikke afholde folk fra at deltage. I 11 sæsoner har folk sagt ja til at deltage i Gift ved første blik, og TV 2 er lige begyndt at sende fjerde sæson af Bachelorette.

Sammenligner man de tre koncepter, træder der også nogle interessante forskelle frem.

I Hotel Romantik taler deltagerne om deres ensomhed, og hvad der har gjort dem til dem, de er. Kærligheden er en længsel.

I Bachelor/Bachelorette taler de om deres bedrifter, og hvorfor de er mere attraktive end de andre. Her er kærligheden en konkurrence.

Og i Gift ved første blik fortæller deltagerne, hvorfor deres tidligere forhold ikke fungerede, og hvad de har brug for, at en partner kan eller gør for dem. Kærligheden er en indkøbsliste.

Det er der for så vidt ikke noget overraskende i, eftersom singlerne i Bachelor/Bachelorette er i 20erne og leder efter en, de kan have det sjovt med, mens parrene i Gift ved første blik har forpligtet sig juridisk på hinanden, hvorimod de i Hotel Romantik har prøvet begge dele og nu søger en, der kan ophæve den eksistentielle ensomhed.

At programmerne har så mange seere, skyldes med andre ord, at de skildrer menneskets kærligheds-livsaldre, og det eneste overraskende er, at man ikke tidligere har skænket de næsten 640.000 seniorer, der lever alene, en tanke.

Det sidste har en simpel grund: voksenfobi. Kulturen har i årtier favoriseret ungdom og glathed og associeret rynker med snarlig død, men også her er tidsånden ved at vende, og at der i dag dukker mennesker op på skærmen, som mangler et bryst eller en lunge, har mistet et barn eller en ægtefælle eller fået nok af at være Danmarks ældste teenager, er derfor ikke kun positivt, men peger også på en kollektiv længsel efter ægthed og inderlighed og måske også på, at der altid er håb.

For ligesom Martin Luther svarede, at han ville plante et æbletræ, hvis han hørte, at verden gik under i morgen, lever drømmen om at opleve en kærlighed mere i seniorerne på Hotel Romantik.

Og det er der stor skønhed i.

Hotel Romantik sendes på DR de næste seks lørdage.