Kendis-hvisker. TV 2-serien Agent vil for alt i verden gerne være sjov. Måske netop derfor bliver den det aldrig rigtigt.
Fuld fart tilbage
Da vi møder vores hovedperson, den unge pr-agent Joe, har hans tiårige datter forsøgt at vække ham i en time. Nu vågner han så. Sent på den, tømmermandsramt, stresset og fuld af dårlige undskyldninger – en tilstand, han efterfølgende befinder sig i hvert eneste minut af de fire afsnit, pressen har haft mulighed for at se af den hæsblæsende, desværre ret usjove og besynderligt tilbageskuende dramakomedie Agent.
Joe var ude at fejre, at Tobias Rahim aftenen før underskrev en stor kontrakt, forklarer han. Rahim er den første af de talrige kendisser, der optræder i serien som mere eller mindre forklovnede versioner af sig selv. Og på vej ud ad døren spørger datteren, der er ved at komme for sent i skole, om Joe ikke skal kaste op?
Del: