Tømmermænd. Forholdet mellem pressen og præsidenten har altid været et nervøst partnerskab. Men med Donald Trump tilbage i Det Hvide Hus har magtforholdet ændret sig.

Frygtsomme korrespondenters klub

Illustration: Rasmus Meisler.

WASHINGTON – I den prægtige balsal under Hilton Hotel sidder det samlede amerikanske pressekorps og hænger med mulen. Middagen for White House Correspondents' Association (WHCA) skal forestille at være årets største fest. Med 2.600 gæster i smoking og gallakjoler, kendisser og tv-personligheder, rød løber og smoked chateau filet & buttered crab til hovedret.

Men med Donald Trump i Det Hvide Hus har der bredt sig en følelse af afvikling og undergang i den amerikanske journaliststand. I aften er minerne særligt alvorlige tættest ved scenen, hvor champagneflasker og skilte med »CNN« og »ABC« markerer de borde, hvor præsidenten plejer at sidde. Trump er den første præsident siden Calvin Coolidge, der aldrig har deltaget i middagen, og i år har han også forbudt sin stab at være her. Som om det ikke var nok, er indslaget fra den Trump-kritiske komiker blevet aflyst, fordi journalistforeningen var bange for at gøre forholdet til regeringen endnu værre, end det er i forvejen.

mabe
(f. 1980) er Weekendavisens korrespondent i Washington D.C., hvor han skriver om politik, økonomi og teknologi. Før Asienkorrespondent bosat i Sydkorea. Har blandt andet skrevet bøgerne Danmark Disruptet (2019) og Magteliten (2015).

Andre læser også