Anmeldelse: My Undesirable Friends: Part 1 – Last Air in Moscow. I 2021 dumpede Julia Loktev ned midt i verdenshistorien og endte med at skabe en af årtiets mest uomgængelige dokumentarfilm. Over fem akut medrivende timer dissekerer My Undesirable Friends Putins Rusland og totalitarismens væsen.
Forvent det ufattelige
Noget af det mest magiske ved dokumentarfilmen som genre er dens evne til at opfange og reagere på en historie, når den helt uventet opstår ud af det blå. Det gælder både for de historier, der udgør filmiske fortællinger, og for selve verdenshistorien. Det hænder, at en films historie og et verdenshistorisk skælv smelter sammen i én fortælling. Sådan er det med Julia Loktevs i enhver henseende monumentale My Undesirable Friends.
Loktev blev født i Sovjetunionen og har levet i USA det meste af sit liv. Hun slog oprindeligt igennem som fiktionsinstruktør, men har ikke lavet en film siden 2011. I 2021 tog hun til Moskva for at filme en dokumentar om sine venner, der drev den uafhængige, Putin-kritiske tv-station TV Rain. Planen var at lave en halvanden time lang skildring af den kritiske journalistiks vilkår under et tiltagende totalitært regime.
Del:
