Et af disse års mest interessante kulturpolitiske fænomener er bandlysning, cancellering og overstregning af mennesker, holdninger eller værker, man ikke bryder sig om. Som med så meget andet er det amerikanerne, der fører an; og som med al anden dydssignalering er fløjene til højre og venstre lige gode om det.

Hvad den ene part betragter som censur, ser den anden som nødvendig beskyttelse af nogle uvurderlige værdier. Det konservative, traditionstro højre ser visse (ofte nyere) bøger som ekstremistiske attentater på samfundets sammenhængskraft, mens den regnbuefarvede, identitetspolitiske venstrefløj ser andre (ofte gamle) bøger som udtryk for kolonialisme og racisme. Enige er de om, at modparten er totalitær.

»Når det kommer til at forbyde bøger, er både højre- og venstrefløjen skyldige,« lød overskriften på en meget omtalt kommentar af Adam Szetela, ph.d.-studerende ved Cornell University, i Newsweek i 2022. Efterfølgende understregede de talrige forargede reaktioner fra begge sider af det politiske spektrum kun Szetelas pointe.

Modtag Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Hver dag udvælger vi og præsenterer dén historie, De ikke må gå glip af. Tilmeld Dem her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Selvom ordbrugen er forskellig, hviler begge moraliserende positioner – fra venstrefløjens påstand om, at vi ikke kan lære noget af den beskidte fortid, til højrefløjens påstand om, at nutiden er i fare for at degenerere – på samme opfattelse af enkeltmennesket som et sørgeligt pjok, der ikke kan tage vare på sig selv, men må have hjælp til at se verdens sande tilstand. Der må forbud til.

I 2021 meddelte boet efter Dr. Seuss, at seks af hans mest berømte bøger ikke længere vil blive genoptrykt. Foto: Steven Senne, Scanpix. 
I 2021 meddelte boet efter Dr. Seuss, at seks af hans mest berømte bøger ikke længere vil blive genoptrykt. Foto: Steven Senne, Scanpix.  Steven Senne

På flere skoler, uddannelser og biblioteker i de amerikanske stater Californien og Minnesota er bøger som Mark Twains Adventures of Huckleberry Finn (1884), Of Mice and Men (1937) af John Steinbeck, Theodore Taylors The Cay (1969) og Montana 1948 (1993) af Larry Watson samt Judith Schachners billedbogsserie Skippyjon Jones (2003-14) blevet fjernet fra hylderne eller udstyret med advarsler på grund af »racistisk sprogbrug« og »stereotype fremstillinger«.

I 2021 meddelte boet efter Dr. Seuss, Amerikas mest berømte børnebogsforfatter, at seks af hans mest berømte bøger ikke længere vil blive genoptrykt, fordi de »skildrer nogle mennesker på sårende og forkerte måder«.

Fra højre er de moralske toldere imidlertid endnu ivrigere. I Tennessee, Indiana, Pennsylvania, Texas, Kansas, Florida og Idaho har klassikere som Toni Morrisons The Bluest Eye (1970) og Art Spiegelmans Maus (1991) samt nyere værker om queertematikker og lgbt+-relaterede emner som Maia Kobabes Gender Queer (2019) og George M. Johnsons All Boys Aren’t Blue (2020) lidt samme skæbne.

Enkelte bøger – eksempelvis Sherman Alexies young adult-roman The Absolutely True Diary of a Part-Time Indian (2007) og Harper Lees To Kill a Mockingbird (1960) – beskydes endda fra begge sider! Sidstnævnte, der er USAs mest læste roman, og som lader pigen Jean-Louise »Scout« Finch fortælle om barndommens Alabama i 1930erne, kan åbenbart læses både som et racistisk smædeskrift og aktivistisk, relativistisk venstrefløjsgift.

Højreorienterede interessegrupper som Community Curriculum Advisory Committee, No Left Turn in Education, Parents Defending Education, Library Citizens Advisory Committee og Moms for Liberty matcher fint radikaliteten hos venstreorienterede Research on Diversity in Youth Literature, We Need Diverse Books og Disrupt Texts. Ifølge PEN America, der registrerer angreb på presse- og ytringsfriheden, blev 1.648 bogtitler forsøgt forbudt mellem juli 2021 og juni 2022.

Men er der fortsat ikke tale om et fåtal af skoler, gymnasier, universiteter, biblioteker, forlag og boghandlere i USA, der ligefrem bandlyser bøger? Og er problemet ikke endnu vanskeligere at få øje på i en dansk sammenhæng? Jo og jo. Og alligevel er der grund til at være opmærksom på udviklingen, der udgør en trussel mod det liberale demokrati og den frie kunst.

Diskussionerne om »farlig litteratur« er også nået til Europa. Ældre værker af Hergé, Roald Dahl og Michael Ende kræves ekskommunikeret eller omskrevet, og sidste år affødte et show på Frederiksberg Bibliotek baseret på Renée Toft Simonsens roman Børnene fra Sølvgade (2019) – om fire forældreløse børn, der møder Miss Nelly, en mand i nederdel og høje hæle – dødstrusler og beskyldninger om pædofili og grooming.

Det liberale demokratis grundlag bør være en lyttende, offentlig debat med meget højt til loftet. Litteratur, også den, vi er uenige om, gør os klogere. Den enkelte behøver ingen censorer eller kulturpaver til at vælge på sine egne vegne. At luge ud i boghylderne er et første, skæbnesvangert skridt mod ufriheden.