I Netflix-dokumentaren One Shot følger vi i ét langt kameraskud en af klodens største livenavne, britiske Ed Sheeran, mens han frejdigt vandrer rundt i New York City og optræder her og der for Gud og hvermand: turistbusgæster, folk på pub, en veninde i sin bil, fødselsdagsgæster på en tagterrasse. Filmen er, som de fleste af tidens musikdokumentarer, friktionsløs, velkoreograferet branding og en magtdemonstration af selvsikre Sheerans enorme berømmelse og guttermandsagtige folkelighed. Men den har også sat sig fast i min hjerne som billede på noget mere: For intet rum er farligt for Sheeran. Alle døre står åbne. Han mødes med skulderklap, opmærksomhed og beundring, uagtet hvilken vej han hjemmevant går med sin guitar på maven. Fra Vestens kulturhovedstad inkarnerer han den rige hvide mands ultimative frihed – i et land, der ellers er hidsigt i gang med at indsnævre ytrings- og bevægelsesfrihed for så mange andre. Drive dem på flugt.

Discoverys populære realitykonkurrence Jaget vildt – kendte på flugt er et meget dansk og provinsielt og forskruet billede på noget lignende. Formålet er underholdning, men portrættet, der tegnes, er af den særligt privilegeredes lette gang på jord.