Oscar-håb. »Amin har været på flugt, men det er ikke det, der gør ham til den, han er.« Jonas Poher Rasmussen undersøger flugtens væsen med sin afghanske barndomsven.
Flugtens anatomi
Jonas Pohers venskab med Amin begyndte på vej til gymnasiet i bussen, hvor Amin stak ud med sin velklædthed og sin baggrund. Men dengang ville han ikke ud med sin historier om, hvordan og hvorfor han var flygtet fra Afghanistan. Nu er han lettet. PR-foto: REEL Pictures PR-foto REEL Pictures
Kort efter flygtningekrisen ramte Europa i midten af det seneste årti, vandt en bestemt journalistisk genre frem i mediebilledet og blev et fast indslag i dækningen af tidens største historie. Et enormt behov opstod for at forstå denne nye anden, flygtningen, som pludselig fik til huse i Holstebro, Paris, Hamburg, Gent og Grindsted.
Fælles for fortællingerne var, at de i bemærkelsesværdig grad var skåret over samme dramaturgiske læst som eventyret: En hovedperson tvinges ud på en lang og farefuld færd for at realisere sit mål, hvilket i flygtningens tilfælde er beskyttelse og harmoni i Vesten. Samtidig blev fremstillingen af vores nye medborgere ofte lige så endimensionel som den af helten i eventyret, men med et andet fortegn: Her er et offer – et menneske, det er synd for.
Del:
