Anmeldelse: Squid Game – sæson 2. Der er intet liv i anden sæson af tv-fænomenet Squid Game.
Flere brutale børnelege
Historien om Squid Game vil en dag blive fortalt som en legende fra streaming-æraen. Fra den absolutte periferi kravlede denne koreanske actionserie i efteråret 2021 pludselig helt hidsigt op ad algoritmebønnestagen og blev den mest sete tv-serie på Netflix nogensinde.
En rekord, der stadig står i dag, hvor anden sæson får premiere, og om den er der desværre kun følgende at sige: Det var sjovere at gå og fantasere om, hvordan de dog ville gribe den fortsættelse an, end det er rent faktisk at se den.
Del: