Der er noget irriterende iltfattigt over alt for regelmæssige podcasts. Lyd, der udkommer på samme tidspunkt samme dag året rundt giver nemt fornemmelsen af magelighed i lidt for bekvem form. Har I egentlig altid noget på hjerte?

Så holder jeg langt mere af den disharmoniske podcast. Et afsnit her og et afsnit der. Pludselig et nyt, og så en lang, utålmodig venten. Asymmetrien afkræver opmærksomhed.